Viser opslag med etiketten Tankevækkende. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tankevækkende. Vis alle opslag

mandag den 27. august 2012

Jeg blogger endnu

Gisp, hvor er det lang tid siden, jeg har været her! Det er nu ikke fordi, jeg har boykottet sociale medier og derfor ikke blogger mere! Næ, jeg har godt gang i indtil flere blogs i min funktion som læsevejleder på en social- og sundhedsskole, og jeg netværker også på Facebook, som i øvrigt er kommet til at fylde en del i mit liv med sociale medier. Facebook er nok hovedårsagen til mine manglende besøg på Moders mad, og jeg må indrømme, at jeg synes, det er en lille smule nemmere at være i kommunikation med venner og læsere på Facebooken.
Moders mad er nu ikke ved at afgå ved døden! Nej, den ligger blot i dvale lidt endnu.
Indtil da - måske vi ses på Facebook?

tirsdag den 23. august 2011

Forstyrrelser?

Jeg må bare citere søndagens helsidesannonce fra reklamebureauet Mench:
FORSTYRRET?
“Aldrig er så mange blevet så forstyrret, som de bliver nu. Lad os tage et eksempel: Bedst som man er midt i en samtale, bliver man forstyrret af en mail, som man ikke når at læse, før telefonen ringer, og man skal i et møde, som bliver afbrudt fordi man…….                           
Undskyld, hvor kom vi fra? Nå, ja. Aldrig er så mange blevet så forstyrret, som de bliver nu. Det har ældre mennesker sikkert hævdet til alle tider, når det er blevet svært at følge med, men ifølge forskningen har de endelig fået ret.                                                                     
En gennemsnitlig vestlig hjerne udsættes i dag for så mange informationer uden sammenhæng, at det sætter nervesystemet i et konstant alarmberedskab, der ender med at kroppen nedbrydes.                                        
For selvom vores art er fantastisk til at håndtere store mængder af information, er den forholdsvis skrøbelig over for forstyrrelser. Således forudser WHO, at stress inden for få år bliver verdens absolut største  helbredsproblem. Men før vi mister helbredet, mister vi evnen til at koncentrere os. Til at fastholde tanker og ideer. Samtidig daler vores tolerance over for andre mennesker og nye problemstillinger. Og før vi når at samle os selv og vores tanker, er vi igen blevet forstyrret.                              
Man skulle tro, at nogen på et tidspunkt fik nok. Sagde ”Slut punktum, lad mig være” Men det er svært, når problemet er blevet ophøjet til en social norm og et symbol på karriere og succes. Det er ikke bare socialt acceptabelt, men direkte prestigiøst at blive forstyrret. Jo mere forstyrret, jo vigtigere er man. Folk, der virkelig er noget ved musikken, lader sig konstant forstyrre af deres mobiltelefon, imens de sidder i møder med andre, der er lige så forstyrrede.                                                
Pudsigt nok er vores produktivitet stagneret i samme takt, som vi har øget vores forbrug af digitale medier. Måske skyldes den globale krise i virkeligheden blot, at vi alle sammen er blevet så forstyrrede.                                                              
Men tænk, hvis vi indrettede vores samfund til at give flest mulige uforstyrrede øjeblikke. Og tænk, hvis virksomhederne gik forrest. Om ikke andet så for pengenes skyld.                                                                       
Man skulle helt sikkert tænke nogle arbejdsgange forfra og ændre nogle åbne kontorlandskaber, men måske var der en øget effektivitet for enden af forandringen?….”
Blev du forstyrret af mit indlæg?

søndag den 8. maj 2011

Mors dag eller måske snarere handelstandsforeningens dag?

Mors dag er en amerikansk opfindelse, som udspringer af en menneskekærlig tankegang. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken, at dagen også skulle være en dag for fred. Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor, som arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde.  
En dag tilegnet fred og en dag til ære for mødres arbejde er en smuk gestus,  men se lige, hvad dagen har udviklet sig til. Annoncørerne i den lokale ugeavis manglede ikke salgsargumenter for deres varer i denne uge: “Har du husket mors dag?” “Husk, vi har også åben på søndag – det er mors dag.” “Særligt tilbud til mors dag.” Og kunderne (læs mændene) stod i kø dagen før dagen hos blomsterhandleren, i smykkebutikken, i tøjbutikken osv.
Mest bizart var nok oplevelsen i byens lingeributik, hvor en yngre mand solede sig i sin geniale gaveidé, mens han betalte for blondetrusser og bh. “Ja, det her holder jo meget længere end blomster”, sagde han, “og måske er så  jeg heldig, at jeg får lov til at hjælpe hende med at tage det af.” !!! Ja, hver sine lyster, men helt ærligt – er det helt normalt at gøre sig forhåbninger om at hjælpe sin mor ud af undertøjet? Ja, jeg spørger bare.

tirsdag den 7. december 2010

Nye køreplaner

På søndag sker der store ting og sager her i provinsen: Vi får vi halvtimes togdrift. Ih, hvor bliver det skønt ikke at strande på hovedbanen i 59 minutter, fordi toget lige er kørt. Nu tager jeg da bare det næste! Lad mig komme ud at se med DSB.

image

lørdag den 14. august 2010

Shop till you drop

Hvad tager man med sig hjem fra The Big Apple? Det siges, at der kan spares mange penge, men vores oplevelse var, at dette ikke gælder for alle varer. Amerikanske tøjmærker og nogle internationale mærker var billige, men meget kostede det samme som hjemme. Fotoudstyr, pc’ere og telefoner var måske en anelse billigere, men så er der til gengæld langt til USA, hvis der opstår reklamationsgrund.

Mathildes ferie havde ét klart formål, så hun var rejst fra DK med en stort set tom kuffert, og det lykkedes hende at få den fyldt til hjemrejsen. For vi andre lykkedes det nu også at brænde nogle dollars af.

Indkøbt i New York:

  • Beef Jerkey – tørret kødstrimler, puha, kan også købes herhjemme
  • Marsmallows
  • Maple Syrup
  • Skittles – kulørte pastiller med frugtsmag

skittles

  • 2 par Converse sneakers (½ pris)
  • RayBan solbriller (½ pris)
  • Tøj fra American Apparel – butikskæde med basistøj: T-shirts, sweatshirts, , jogginbukser, bomuldstøj mm.
  • Tøj fra Banana Republík – smart bytøj til os alle fire
  • New Balance sneakers – vist kun en anelse billigere end hjemme
  • Fossil sandaler, solbriller og pengepung
  • Sportstaske fra Marc Jacobs
  • Tøj fra Urban Outfitters
  • Tøj fra GAP
  • Boxershorts i Macy’s – USA’s største stormagasin
  • T-shirts og forklæde med tryk – I LOVE NY
  • Køleskabsmagnet "United by Hope" fra 9/11 Memorial
  • Urrem til Swatch – indkøbt i specialbutikken på Times Square lidt før midnat
  • Amerikanske udgaver af Elle, Cosume, Vogue - særdeles tunge modetidsskrifter
  • Objektiv til fotografens kamera

lørdag den 20. februar 2010

Med livrem og seler


En vinterferie-storbysovernatning er bestilt, og turen er planlagt i de fleste detaljer.

Hvordan vi klarede os uden hjælpemidler før i tiden, står hen i det uvisse.

I dag hedder hjælpemidlerne Google, Hotelguiden, Malmotown.com og TomTom, og nu kender vi ruten, hotellet og de vigtigste shopping- og sightseeingssteder - UDEN at være taget hjemmefra endnu!



søndag den 17. januar 2010

Fra den gang, Orlando var dreng

Sad (nej lå) og så Barnaby i går aftes og tænkte på, hvor svært det er at datere denne serie. Personerne, miljøet og plottet virker frygtelig gammeldags, og så indgår der alligevel nyere teknologi som computere og mobiltelefoner.
Da en yngre Orlando Bloom dukkede op som tyv og gigolo, måtte jeg lige checke tv-programmet. Afsnittet "Judgement Day" var fra 2000.
Tænk, hvor meget der er sket siden da.....

torsdag den 11. juni 2009

Palindromer - ved I, hvad det er?

Palindromer

Palindromer er ord, eller sætninger, der kan skrives forfra og bagfra.

Skal Eva have laks.


palin = gentaget
drom = række, bane

tirsdag den 5. maj 2009

Kædemails

Jeg sletter normalt altid kædemails, men Annes beskrivelse af sin barndom og trygge opvækst fik mig til at tænke på denne:

Alle over 30 år burde være døde!


Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne, slet ikke have overlevet.

Tænk engang:

Vore børnesenge var malet med blybaseret maling!!!

Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, havde ingen af os cykelhjelm på. Hvordan har vi nogensinde overlevet? Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags og ABS-bremser.

Vi drak vand direkte fra haveslangen - og ikke af steriliserede flasker.

Størstedelen af befolkningen røg som skorstene.

Vi spiste brød med smør (om søndagen tandsmør), drak sodavand med sukker i. Men vi blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.

Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og vi ræsede i fuld fart ned ad bakken - blot for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Men efter nogle ture i grøften – og en del blå mærker -lærte vi at løse problemet. På samme måde som vi lærte at løse andre problemer. Ved at gøre os vore erfaringer.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – for der var ingen mobiltelefoner!

Men vi overlevede!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Men vi havde venner.

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. For det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde, men til trods for advarslerne var det i virkeligheden ikke mange øjne, der blev stukket ud. Vi spiste jord og græs – men græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv.

Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og
blandede os i samtalen. For vi var velkomne.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen. Så dumpede de og måtte gå et år om. Og sådan var det bare. Og et år senere passede deres udvikling med kravene – og de klarede sig.

Denne generation, jeg taler om – med de opvækstbetingelser - har fostret nogle af de bedste – de dygtigste og mest kreative problemløsere, denne verden nogensinde har set!!!!

De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer!!!

Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er - og ansvar! Og vi lærte at forholde os til alle delene. Og derfor er vi den mest succesrige generation, der nogensinde har været.

tirsdag den 13. maj 2008

Overspringshandling


Overspringshandlinger kan være nyttige. Her til aften "sprang jeg over", og stedet for at arbejde med min eksamensopgave, fik alle køkkenskabene en ordentlig tur med grundrens, knofedt og vand.


mandag den 5. maj 2008

Fedtceller forsvinder aldrig!!




Føler mig til tider sådan og er blevet lidt forskrækket, da jeg netop har læst, at fedtceller aldrig forsvinder.


Nå, helt slemt er det vel ikke endnu; jeg kan stadig presse bagen ned på sædet i båden.

torsdag den 17. april 2008

Fasanen Otto


Lynges flotteste og mest selvfede fasan er flyttet ind i nummer 34.

Hver morgen vækker han os med sit vræl og flaksen med vingerne.

På det sidste har han indtaget hønsehuset......


tirsdag den 25. marts 2008

Påskeharen kom forbi....


lørdag den 22. marts 2008

Påskevejr!


Kravlede rundt på alle fire i går i køkkenhaven og satte pil til belgisk hegn. Fik også luget rundt om bøgehækplanterne.

Og se nu vejret i dag!

RIGTIG GOD PÅSKE!

onsdag den 19. december 2007

Hvad sker der lige med mit hoved?

Det er ikke meningen, at I kun må se Johannes i udsnit. Hvad er der mon galt?

onsdag den 21. november 2007

Muhammedkrise

Der er opstået krisetilstand i huset, og vi nærmer os en Muhammedkrise! Jeg har uden tilladelse lagt et billede ud på min blog, og nu er jeg blevet sat på "not-listen".
For ikke at komme ud i lige så store vanskeligheder som dem, Arla oplevede, må ytringsfrihed pt. gå fløjten, og det vil derfor ikke længere være muligt at gense et vist billede her på bloggen.

fredag den 2. november 2007

Er det ikke...?




Nej, dette er ikke Mathilde, men et portræt fra The National Portrait Gallery i London.


Lidt skræmmende at se en sådan lighed!