søndag den 26. juni 2011

Kan du parallelparkere? Respekt!

I mit nu snart 50 årige liv er det lykkedes mig kun at lave ganske få parallelparkeringer - nemlig da jeg for mange år siden tog køretimer. Det var ikke så nemt, og jeg åndede lettet op, da motorsagkyndig glemte eller sprang denne diciplin over til køreprøven.

Med bopæl i provinsen er parallelparkering efter min mening en helt unødvendig kompetence, for der findes jo altid en anden mere parkeringsvenlig plads et eller andet sted i nærheden...hehe.
Så derfor, stor respekt til den kvindelige bilist, der i fredags parallelparkerede i byens hovedgade, og som ikke lod sig slå ud, da bilen bagved hende prøvede at presse sig forbi. Parkeringen tog lidt tid, og køen bag de to biler blev længere og længere. Det forhindrede ikke damen i at stige ud af sin lille røde bil, stikke hovedet ind til den utålmodige bilist og give en kort besked, hvorefter hun gik tilbage til sin egen bil og fuldendte parkeringen - sådan!
Sådan vil jeg gerne være, når jeg bliver stor!

Og tjek så lige denne - hahaha:

1 kommentar:

Pia sagde ...

Fed video - hvor finder du dem dog?
I Dagbladet (sidste uge tror jeg), havde "berthel" netop en kommentar vedr. parallelparkering. Hun var af nøjagtig samme opfattelse som dig - og mig(fnis).