fredag den 7. januar 2011

Stop spild af mad!


I en gennemsnitshusholding med to voksne og to børn smides der mad ud for 10.000 kroner om året. Det svarer til 20% af madudgifterne i samme husholdning! Jamen, det er da ødselhed ud over alle grænser!

Netop hjemkommet fra fredagens shoppetur, kunne jeg konstatere, at jeg havde indkøbt mindst fem varer, som jeg havde i huset i forvejen. Alle varer stod på min indkøbsseddel. Hvad er det lige der sker? Er det underbevidstheden, der tager over? Har jeg oplevet sult og nød i et forrigt liv, og bør jeg gå i terapi og blive helbredt for denne uhensigtmæssige og ressourcemisbrugende adfærd?

Næh, kuren hander vist om, at jeg lærer at tænke mig om og lærer at arbejde bevidst med en adfærdsændring. Heldigvis har jeg sitet her:  Stopspildafmad

2011 skal blive mit "Stop spild af mad år".

3 kommentarer:

Pia sagde ...

Nu er vi 2 i din eksklusive klub!
Du købte endda kun det der stod på sedlen - hvad med alt det andet overflødige, der næsten ubevidst sniger sig ned i indkøbskurven - det må vi vist også se at få has på.

Tina - omme i London sagde ...

Vi har lavet en bevidst adfaerdsaendring i den stil for nogle aar siden og er blevet saa meget bedre til ikke at lade mad staa, saa det bliver noedt til at blive smidt ud. Godt nytaar og god fornoejelse, det er faktisk slet ikke saa svaert (siger hun med glorien i orden!). :)

Selina Juul sagde ...

Kære Mette!

Tak fordi du sætter fokus på madspild - det er vi superglade for! Dejligt med fokus på sagen.

På mandag udkommer vores reste-kogebog "Stop spild af mad" - du kan se mere på vores hjemmeside - vi har lagt bogen på forsiden.


Kærlig hilsen og fortsat god kamp,
Selina Juul
Stop Spild Af Mad