Trætte efter 12 timers rejse og 6 timers tidsforskel fandt vi hurtigt hotellet, som lå et stenkast fra SubWayen. Mad skulle der til, og feriens første restaurantbesøg foregik på japansk. Morten var på hjemmebane her og snakkede løs med Sushimutter om sushiretter og –udtale. Kokkene lyttede grinende med i baggrunden og komplimenterede med et: “You Sushi man? Me too.”
Menukortet sad på væggen, nemt og overskueligt. Og nej, vi prøvede ikke retten nede i højre hjørne: Spider Roll. Sushimutter påstod nu, at det drejede sig om sushi med krabbekød.
Efter en hurtig sightseeing i nabolaget, opdagede vi, at vi boede lige midt i centum. Times Square lå to blokke fra hotellet!
1 kommentar:
I er blevet bidt af NY...og må som os, bare tilbage !!
Send en kommentar