søndag den 7. marts 2010

Nusu was here

Efter et par uger præget af åndeløs spænding er hverdagen atter ved at indfinde sig. Førstefødte har i de sidste to måneder forfulgt sine drømmes uddannelsesmål og oplevede stor anerkendelse undervejs, da han gik fra at være én af 676 aspiranter til at være én af de 24, der dystede om otte studiepladser på Statens Teaterskole.
Trods talentet, engagementet på 150% samt fars og mors neglebidning
blev det desværre et afslag dette år.
Et stort ØV - og op på hesten igen. Morten søger igen næste år.
Indtil da, tja...en casting hos Zentropa gav i denne uge en rolle i en film, og endnu en casting er i sigte...så det går i den rigtige retning.

Vinterferien har ud over en dejlig tur til Malmø også givet plads til reflektion over tingenes tilstand. Datteryngst besluttede, at efterskole ikke helt levede op til hendes forventninger om faglige udfordringer, og konstaterede trist, at der var meget laaaaaaag tid til sommerferien. Efter mange snakke besluttede vi, at der ikke var nogen grund til at forhale tiden. Efterskole skulle jo gerne opleves som et pusterum og ikke som et bundet ophold.
Knapt var bagagen landet i Lynge, før der var jobs i sigte, og i morgen har Mathilde første arbejdsdag i den lokale børneinstitution.

Man må sige, at livet ikke altid følger de optrukne streger, og heldigvis ser det ud til, at der udenfor disse streger også findes stier og muligheder...som måske viser sig at være de allerbedste. Herligt!

Nå, tilbage til billedet. Nusu, familens elskede plejehund har været i kennel her i den sidste uge og som sædvanligt til stor fornøjelse for os alle. Med sit rolige væsen og kærlige sind er den hele familiens kæledægge, der både ligger i arm, sover i "smørhul", får sms-hilsener og optræder på Facebook.
Det er kun allergi, der afholder os fra at skaffe én magen til.

1 kommentar:

Ann Camilla Stadelund sagde ...

Det var ellers flot at Morten kom så langt, så måske det lykkes næste år - det håber vi på ;-)

Det er ikke nemt at finde ud af hvad man vil og mulighederne er jo også mange, men så længe ens børn beskæftigere sig med noget de har lyst til, så trives de jo også bedst. Godt at Matilde igen fik ændret på tingene, så hun kan trives optimalt - og et job er jo aldrig skidt for udviklingen.

Synd at I ikke kan tåle at have en hund permanent - den er rigtig sød.
Vi skal jo have hund til sommer og håber vi alle kan tåle den, ellers må min mor overtage den.