Sidder her med udspilet mave og fordøjer.
Hvor er det dejligt med besøg af sin førstefødte, der netop er flyttet hjemmefra.
Tandlæge- og lægebesøg "hjemme i Sorø" kaldte, og så kan man jo lige afslutte dagen med gratis mad hos mor og far.
"Du laver maden, vi skal nok betale". Sidste del af sætningen synger altid dejligt i teenagerens ører.
"Du laver maden, vi skal nok betale". Sidste del af sætningen synger altid dejligt i teenagerens ører.
Det var ren forkælelse at komme sent hjem fra arbejde, sætte sig i yndlingsstolen med ugeaviserne og lytte til sønnemand hygge- og småsnakke med sin gamle gynmasiekammerat, mens de kokkerede en dejlig og meget fyldig mandemiddag.
Måske skal vi aftale, at de tager tjansen hver onsdag. Jeg betaler gerne.
Uhm....
2 kommentarer:
Hvis vi nu indbetalte et beløb...kunne der så laves 4 ekstra portioner næste gang der er besøg fra København?
Når vi har besøg fra storstaden ender det ALTID med: vi laver maden og vi betaler...
Til gengæld "betales" der så med dejlig musik, så det er vel en OK handel.
Send en kommentar