søndag den 31. august 2008

Køerne på Bimosen



Som medlemmer af Sorø Kodriverlaug har vi hver sommer en kotjans. I samarbejde med en landmand passer laugmedlemmerne på skift køerne på henholdsvis Flommen og på Bimosen.




Vores vagter er altid på Bimosen, og vi kan cykle derned på 5 minutter!



Køerne skal tælles, deres velbefindende observeres, vandkopperne skal checkes, strømmen i hegnet skal måles og naturen skal nydes!




Til vores store fornøjelse faldt første vagt netop i forbindelse med sommerens første kælvning: En ½ dag gammel tyrekalv dukkede op bag sin mor, nysgerrig og stadig lidt usikker på sine ben.



Det kan være noget svært at tælle både køer og kalve. Kalvene lægger sig gerne i græsset et sted, og køerne bliver ikke altid lige i nærheden. Der er godt, der indbygget "stige" i nogle af træerne!



1 kommentar:

Anonym sagde ...

Sikke en dejlig dag i har haft ude i det fri..jeg var (jo) lidt fanget indendøre...
Glæder mig til en rotur i morgen, i forhåbentlig mandagspigevejr