fredag den 27. juni 2008

Undskyld Isabella!

Troede en kort tid, jeg var blevet snydt af min frøleverandør! Investerede i en stak frøposer og strøede gavmildt ud i have og krukker.

Lurede noget, da den første valmue sprang ud! Det var da bare en markvalmue!


Det skulle være Shirley Double Mixed valmuer, og farvekataloget viste lækre blomster i lækre farver.


Nå, nu står flere af valmuerne i fuldt flor, og det viser sig, at frøposens indhold faktisk svarer til mærkningen. Dog er der overtal af markrøde valmuer i min blanding. Deraf misforståelsen.

Jeg nåede heldigvis ikke at klage til min leverandør, kun at beklage mig andre steder. Derfor: Undskyld Isabella!


Mine Shirley Double Mixed


Isabellas Shirley Double Mixed

1 kommentar:

Anonym sagde ...

godt de rigtige også var i posen, markvalmuer er nu også kønne, men dem kan du sikkert betragte ganske gratis fra dit vindue ud mod marken